Hvad Er 4K?

Pixabay -

4K er den nye standard indenfor skærmopløsning. 4K afløser dermed full HD som standard, når det gælder, hvor mange pixels og hvor god en opløsning dit tv har.

4K betyder, at din skærm har en opløsning på 3840 x 2160 pixels. Det giver i alt 8.294.400 pixels på skærmen. Til sammenligning har en full HD-skærm 2.073.600 pixels. Du får med 4K altså en opløsning, der er mere end fire gange bedre, end hvad du gør med en full HD-skærm.

4K - fra dyrt til standard

Udviklingen af 4K-tv er gået hurtigt indenfor de sidste par år, så 4K-tv er gået fra at være meget dyre og nærmest kun tilgængelige for de rige og biografer til at være standarden i de fleste danske stuer. Du kan i dag få et 4K-tv på 55 tommer til omkring 3.000 kr.

For dig som tv-seer betyder 4K, at du kan få en høj billedkvalitet, selvom du har en rigtig stor skærm. De to ting var ikke forenelige med full HD, når størrelserne kom op i for eksempel 55-65 tommer.

Her giver 4K så god en billedkvalitet, at vi nok nærmer os det stadie, hvor 55 tommer efterhånden bliver udgangspunktet, når der skal ses på, hvilken størrelse skærmene sælges fra.

Du kan derfor sidde tættere på skærmen, uden at billedkvaliteten bliver dårligere. Her var udfordringen med full HD-tv, at du begyndte at bemærke de enkelte pixels, når du rykkede tættere på skærmen.

Er du på udkig efter et nyt stort tv, så skal du som udgangspunkt gå efter et 4K-tv - eller 8K, hvis du virkelig vil kaste mange penge efter det. 4K er dog standarden i dag og vil også være det i de kommende år.

Tak for støtten

Vi takker avXperten for deres støtte til dette indlæg. find et stort udvalg af elektronik, heriblandt smarte produkter som Apple AirPods, Ubiquiti UniFi, iPhone kabler og covers samt tusinder af andre smarte teknikvarer.